Kongadagur - og sólin aftur á Brúnni

Í dag er kongadagur, og Axel Tórgarð fortelur okkum í bók síni «Dagar og nøvn í álmanakkanum», at navnið kemur av tí, at tann svenski kongurin Karl X Gustav leyp á tann danska kongin Fríðrik 111 í 1659.

Gjáarfólk hugsa lítið um kongar og bardaga 11. februar. Nei, í dag kemur sólin aftur á Brúnna, og tá samgleðist øll bygdin og heilsar henni so hjartaliga væl afturkomnari, síðani hon hvarv í novembur.

Fyrr var tað soleiðis, at tað vóru serliga tey ungu, sum hendan dagin samlaðust á Brúnni til dans og sang fyri at heilsa sólini, og eitt ørindi er í øllum førum varðveitt frá teirri tíðini, og tað ljóðar soleiðis: 

O, vær velkommen, ædle gæst!           
For syndres skyld du kommen est     
i verdens jammer ned til mig.                
Jeg aldrig kan fuldtakke dig.  

ella soleiðis:

Vær velkommen du ædle gæst,

for syndens skyld du kommen est,

i dette elende ned til mig.

Aldrig kan jeg fuldtakke dig.

----------

Ørindið  er úr tí danska sálminum: ”Fra Himlen højt kom budskab her”

Eg havi hugt eitt sindur upp á hetta og havi funnið fram til, at ørindið er úr einum kendum jólasálmi hjá Luther frá 1535, sum Jákup Dahl hevur umsett til føroyskt. Sálmurin er nr. 101 í sálmabókini: «Av himni hátt ein eingil ber…»

Hetta er tað fimta ørindið í sálminum «Av himni hátt ein eingil ber»

O, Jesus, tú vælkomin ver,       
tú synda vegna komin er
í míni neyð at hjálpa mær,
 eg aldri kann fulltakka tær.

----

Hetta er jólasálmurin hjá Luther í danskari umseting:

1

Fra Himlen højt kom budskab her
med nyt til alle fjern og nær,
godt budskab os nu føres til,
derom vi evig sjunge vil.

2

I dag et lidet barn er fød
til bod for verdens synd og nød;
det er den Herre Jesus Krist,
som frelse bringer os for vist.

3

Så lad os mærke tegnet ret:
i stalden hist, i krybbe slet,
dér vil vi finde barnet lagt,
som har al verden i sin magt.

4

Så gå vi da så hjerteglad
med hyrderne til Davids stad
og se den julegave skøn,
Guds egen elskelige Søn.

5

O, vær velkommen, ædle gæst!           
For syndres skyld du kommen est     
i verdens jammer ned til mig.                
Jeg aldrig kan fuldtakke dig.           

6

På hø og strå du ligger der
i klude svøbt, o Herre kær;
dog stråler ingen trone så
som her din armods ringe strå.

7

Var verden nok så vid og lang,
dig var den dog en vugge trang
og dig ej værd, var den end fuld
af perler, ædelsten og guld.

8

Således det behaged dig
den sandhed at forkynde mig,
at verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld.

9

Min kære Herre Jesus Krist,
gør dig en vugge i mit bryst,
tag herberg i mit hjerte der,
at jeg dig aldrig glemmer mer!

10

Pris være Gud i sang og bøn,
som skænked os sin egen Søn!
Så vil vi glemme sorg og savn
og holde jul i Jesu navn!

Del

• Næsta